Oops!...I Did It Again😇

@JJSogaard Det er vist planen, ja

@phsvendsen69 Fire afsnit inden valget, et efter. Første afsnit kommer i næste uge 🇩🇪

@JJSogaard Der kommer fire afsnit inden valget og et efter 🇩🇪

@dslsynth Kun midlertidigt i forbindelse med valget 🇩🇪

@Callsign35 @Tschnn Kun midlertidigt i forbindelse med valget 🇩🇪

Den efterhånden 10 år lange debat om, hvorvidt man skal tage Donald Trump bogstavelig eller alvorlig, fik nyt liv i denne uge. For hvem havde lige set komme, at USA’s præsident på et pressemøde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ville proklamere, at USA burde overtage kontrollen og genopbygge Gaza, alt imens flere millioner mennesker skulle bo i de omkringliggende nabolande? Jeg forstår godt, at Netanyahu trak på smilebåndet i det øjeblik. Efter 10 år med Trump har man vænnet sig til lidt af hvert, men Make Gaza Great Again var ikke lige et scenarie, jeg havde på radaren. Samtidig vil jeg erklære mig enig med klummeskribenten Steven A. Cook, der i forbindelse med Byggemand Trumps fremstød pointerede følgende: »Et af de særlige privilegier ved at være USA’s præsident er, at folk skal tage det, man siger, alvorligt, uanset hvor skørt det er.« Diplomatisk formuleret ville der vist være tale om et håndværkertilbud, Gazastribens ødelæggelse taget i betragtning. Men lytter man til Trump – der tydeligvis er blevet inspireret af sin svigersøn Jared Kushner her – så ville turen om nogle år gå til et totalrenoveret, toptunet og pimpet ferieparadis i Mellemøsten. Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har forklaret, at Trump tilbyder civilbefolkningen i Gaza, at USA påtager sig ansvaret for at stå for genopbygningen, ganske gratis i øvrigt. Derudover vil Amerika stå for at fjerne ikkeeksploderede bomber og andre våben i området. Her ville man så sikkert kunne bo på Trump Gaza City Hotel eller Mar-a-Gaza. Sidstnævnte er en sprogblomst, som journalisten Jim Geraghty fra det konservative medie National Review har disket op med. Nogle helte bærer som bekendt ikke kapper. Set i det lys er det vel bare om at sige yallah, yallah og pakke kufferterne i en fart, så man kvit og frit får tilbudt bedre forhold i et af verdens tættest befolkede områder, hvor mere end halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, og næsten 80 pct. af de unge ifølge Unicef er arbejdsløse. En fornuftig prisme, som man kan vurdere Trumps forslag igennem, er de tre spørgsmål, som hans udenrigsminister Rubio har defineret for, hvordan USA skal føre udenrigspolitik: »Gør det Amerika mere sikkert? Gør det Amerika stærkere? Gør det Amerika rigere?« Ifølge Rubio skal svaret på alle tre spørgsmål være yes, hvis Amerika skal engagere sig. Kigger man nøgternt på det, kan man sagtens argumentere for, at en amerikansk opbygning af Mar-a-Gaza kan gøre USA mere sikkert, stærkere og rigere. Hvorom alting er, blev Byggemand Trumps forslag mildest talt ikke modtaget synderlig entusiastisk i Mellemøsten. Lad mig sige det sådan: Jeg var på genbrugspladsen i Glostrup tidligere på ugen, og der var større begejstring, da jeg smed mit pap i skraldecontaineren, end da Trump foreslog at genopbygge Gaza. Man plejer at sige, at mænd ikke kan multitaske. Såfremt dette også skulle være tilfældet for Donald Trump, kan man muligvis ånde lettet op i rigsfællesskabet. I så fald er Gaza det nye Grønland, og så undgår vi, at den ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen potentielt »alvorligste udenrigspolitiske krise, vi har haft i Danmark i mange, mange generationer,« eskalerer yderligere. Uanset hvad der kommer til at ske, burde vi gå i tænkeboks i Danmark. For hvordan har vi egentlig tænkt os at udtrykke vores taknemmelighed, såfremt Trump flytter sit fokus fra Grønland til Gaza, eller hvis amerikanerne kvit og frit genopbygger det krigshærgede område? Her kommer en fiks idé, som hjertens gerne må overtages af danske politikere kvit og frit: Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har i forvejen sat sig for, at der skal være en Palæstinas Plads i landets hovedstad. Hvorfor ikke gå all in og foreslå en Trump Plads på Nørrebro lige ved siden af Palæstinas Plads? Personligt ville jeg nok ikke sætte mine ikkeeksisterende sparepenge på dette scenarie. Til gengæld er det tydeligt, at verdens mest magtfulde mand har fået vokseværk. Og her synes interessen i Grønland at være mere reel end forhåbningen, at Gaza bliver Mellemøstens riviera. Med andre ord skal man nok lige vente lidt, før man fortæller familien, at den næste all inclusive-ferie skal gå til Mar-a-Gaza. Ugens klumme:

For præcis ti år siden fejrede jeg debut på TV 2 News 👶 Started from the bottom and I am still here 🥳

RT @herrkloeckner: #Habeck nennt rote Linie für Schwarz-Grün👇 Ob er nicht mit der CDU koaliere, wenn sie im Bundestag nochmal mit der #AfD…

Det var en stor ære at blive inviteret til at holde årets tale i Det Danske Ronald Reagan Selskab. Medlemmerne mødes traditionen tro 6. februar, som er Reagans fødselsdag. Jeg talte blandt andet om, hvor bemærkelsesværdigt det er, at Nobels Fredspris i nyere tid er gået til Al Gore, Barack Obama og Jimmy Carter – men hverken til Ronald Reagan eller George H. W. Bush, selvom de begge spillede en afgørende rolle i, at Den Kolde Krig blev afsluttet. At man ovenikøbet kun gav prisen til Gorbatjov i 1990 for "den ledende rolle han spille i de radikale forandringer i Øst-Vest-relationerne”, er mildest talt tankevækkende. Eller for at citere fra en klumme, som selskabets præsident, @sorenpind, skrev i forbindelse med Reagans død i 2004: ”Det er sigende, at Vesteuropa valgte at give Gorbatjov Nobels Fredspris, mens Reagan blev æresborger i den by i Østeuropa, der indledte revolutionen i 1980/81 - Gdansk. Sigende. Og skammeligt.” Søren Pind var dengang - og er vist stadig - overbevist om, at "historien vil vise ham retfærdighed og fortjeneste. For hans arv er for stor til nogensinde at kunne ødelægges." 20 år efter Reagans død peger pilen dog i en anden retning. Ser man på den seneste rangering af amerikanske præsidenter foretaget af American Political Science Association (APSA) blandt medlemmer med speciale i det amerikanske præsidentembede, så er Reagan gået fra at ligge på en 9. plads i 2018 til en 16. plads i 2024. Reagans forgænger, Jimmy Carter, er til gengæld ved at ånde Ronald i nakken. Carter ligger nu på en 22. plads, fire pladser bedre end i 2018. Tendensen er entydig: hvis udviklingen fortsætter i det tempo, så bliver Carter rangeret som have været en bedre præsident end Reagan i år 2030. Herhjemme har regeringen præsenteret en 2030-plan, der skal ruste Danmark til fremtiden. Jeg foreslog Det Danske Ronald Reagan Selskab, at man burde begynde at tænke over en 2036-plan i forbindelse med Reagans 125-års fødselsdag til den tid. Det er på tide, at gøre Reagan Great Again. For det var han, og der er meget at takke ham for: uanset om man som mig er født og opvokset i Tyskland tre år før Murens Fald, i Østblokken eller på Østerbro. 📸 Martin Ruby

@kasper3660 Der er mange muligheder

@Damse2311 Ikke lige foreløbig desværre - men spørg endelig en kulturinstitution eller andet: jeg kommer gerne!

@Meltoncoffeedk Ikke lige foreløbig desværre - men hiv endelig fat i dit lokale bibliotek eller en anden kulturinstitution, arbejdsplads eller andet og spørg: jeg kommer altid gerne!